Velkommen til Rask Mølle & Omegns idrætsforening

Serie 2 Ikast KFUM « Gå til forsiden




Ikast KFUM – ROI 2-1 (1-0)
11 min. 1-0
85 min. 2-0
90 min. 2-1 Mikkel Hjort

Kampens spiller:
Troels Pedersen og Tommy Stormborg.

Kommentar fra Kim Ebbesen:
Ned på jorden igen.

Lørdag d. 11/4-2015 kl.13:00 skulle vi spille sæsonens anden kamp mod Ikast KFUM som havde startet med en sejr og en uafgjort, og vi skulle følge op på vores egen super flotte debut i S2, men som overskriften siger blev det ikke vores dag i Ikast.

Spillerne virker ellers tændte og klar til dagens kamp og vi får også en ok start på kampen,

Allerede i det første minut har vi en god chance og efter 10 minutters spil har vi en dobbelt chance ved først Tommy og så Steffen uden at den vil ind, i minuttet efter har Ikast et hjørne vi får clearet og bolden ryger ud af feltet hvor en Ikast spiller samler den op og ligger den over bagerst i vores felt hvor der står 3 umarkerede Ikast spillere og den ene scorer til 1-0. Det er ærgerligt for jeg tror det er den eneste rigtig store chance Ikast har i 1. Halvleg.

Vi har i det 23. Min en stor chance til Steffen og i det 30 min. Header Mikkel Geertsen på et hjørne bolden 10 cm over målet.

I 2. halvleg har vi en mega chance efter 48 min. spil hvor vi er 3 mod 2 i en kontra men Kasper Jensen skyder desværre 20 cm over målet, i det 61. Min har Sebastian en friløber mod Ikast keeperen som desværre bliver brændt.
2. Halvleg bølger lidt frem og tilbage hvor Ikast nok bliver snydt for et straffe i det 75. min.

Ikast scorer til 2-0 efter 85 min. Direkte på frispark fra 35 meters afstand som går imellem venner og fjender uden at røre nogen og snyder desværre også Niels i målet.

Vi får reduceret i det 90. min. På et hjørnespark ved Mikkel Hjort, vi presser godt på i de 4 min. tillægstid der er uden dog at få den over stregen…. Jeg mener ellers at uafgjort bestemt ikke ville have været ufortjent tværtimod, vi spiller bedre teknisk fodbold end Ikast som spiller på lange bolde og så deres fysik.

Kampen viser at vi ikke kan leve på den kamp vi lige har spillet, men at vi skal være 100% klar til hver kamp og i hver situation, at der bliver gået lidt mere til den i S2 og at dommerne ikke dømmer alle de “små” frispark, det skal vi lære at acceptere og give igen lige til den linie dommeren ligger.

Der er dog ingen grund til at hænge med hovederne vi har vist at vi er berettiget til at spille S2 og at vi sagtens kan være med, og der var vel ingen der havde regnet med at vi ville få maksimum point i sæsonen.
Selvom det var svært ikke at have store forventninger efter 4-0 sejren i tirsdags. Vi må op på hesten igen og knokle igennem til træning tirsdag og torsdag og så skal det gå udover Brande på lørdag d.18/4 kl.14:00

Mange tak til de tilskuere der havde taget turen til Ikast for at bakke drengene op, jeg håber at mange vil dukke op på lørdag og give holdet den støtte de har brug for, så vi kan sætte 3 point mere ind på kontoen.

Kampens spiller blev Troels Pedersen med samme antal stemmer som Tommy Stormborg.

Med Sportslig Hilsen
Kim Ebbesen
Rask Mølle

Næste kamp er lørdag d. 18/4 14:00 hjemme mod Brande.

Sidemenu


Kalender for ROI

Indbetaling af kontingent sker via klubbens Conventus system. Skulle der være spørgsmål omkring Conventus kan du kontakte Mette Knudsen. Under hver afdeling finder du en side med mulighed for at betale dit kontingent.